Værd at vide om Bluser ...
Engel er en gammel traver inden for bæredygtigt tøj til børn og voksne. De har de bedste certificeringer på markedet.
Fra skønne Engel Natur dejlige merinould bluser, undertrøjer og fleecebluser og skiundertøj til dit barn og dit dig. Engel Natur er den bedste kvalitet indenfor tøj til dit/din barn/baby. Renleg.dk har et stort udvalg inden for undertøj, skiundertøj og overtøj.
Tyske Engel Natur laver skønne naturlige produkter af 100% økologisk bomuld eller uld. Al bomuld er GOTS certificeret og ulden er økologisk og certificeret med GOTS eller IVN, hvilket giver dig den sikkerhed for et naturligt produkt uden brug af skrappe kemiske produkter. Engel Natur er kvalitet på den naturlige måde.
Engel Natur laver det lækreste uld og silke til børn og voksne. Du kan få body i uld og silke, bukser, undertrøjer, bluser og meget mere. De laver også deres kendte uldfleece tøj, fx den populære dragt i uldfleece, som er et hit år efter år. Perfekt til barnevognen, bilen mm. Vi anbefaler man altid tager en størrelse større, da Engel Natur er småt i størrelserne. Det gælder både baby, barn og mor. Hos Renleg.dk har vi et stort udvalg af Engel Natur. Vi udvælger altid meget nøje alle vores bæredygtige og økologiske produkter.
Ubehandlet uld bør vaskes så sjældent som muligt, for at bevare uldens naturlige indhold af lanolin, og dermed bevare uldens gode egenskaber. Lanolin er et naturligt fedtstof i uld, som i kontakt med kroppen fjerner bakterier og lugt. Det er derfor ikke nødvendigt, at vaske uld så ofte som andre materialer. Efter brug anbefales det at hænge uldtøjet til luftning, gerne i frostvejr eller på et tildampet badeværelse, da det frisker ulden op. Ulden kan også ligges i fryseren 1-2 døgn, da det slår bakterier ihjel og fjerner lugt.
Når ulden virker beskidt eller begynder at lugte, kan det forsigtigt vaskes i hånden. Der kan gå uger og måneder imellem, at vask er nødvendigt, alt efter hvordan tøjet bliver brugt. Vi anbefaler at man fylder en balje el. lign med lunkent vand, tilsætter et uldvaskemiddel og forsigtigt "rører" ulden rundt i vandet. Det er vigtigt at ulden ikke "krammes" eller "masseres", da det kan få ulden til at filte. Lad herefter tøjet ligge i blød i 10-15 min., hvorefter det skylles i lunkent vand, indtil vandet er klart. Det er vigtigt at tøjet vaskes og skylles ved samme vandtemperatur.
Overskydende vand trykkes forsigtigt ud af tøjet ved at rulle tøjet ind i et håndklæde eller et viskestykke. Herefter er det en god ide, at give tøjet et enkelt, hurtigt "ryst", så det kan genvinde sin form. Uldtøjet skal helst liggetørre, for at sikre at tyngden fra vandet ikke trækker ulden ud af form. Det kan med fordel ligge i nærheden af en varmekilde, dog ikke i direkte sollys.
De fleste moderne vaskemaskiner har et velfungerende uldprogram, som kan bruges i stedet for håndvask. Det er vigtigt at det er et decideret uldprogram og ikke blot et koldt program. Uldprogrammet sørger for, at vandtemperaturen ikke skifter undervejs og at skyllevandet har samme temperatur som vaskevandet. Alle maskiner er forskellige, og det er derfor ikke gyldig reklamationsgrund, hvis en vaskemaskine har vasket ulden forkert. De fleste ubehandlede uldprodukter er derfor mærket med "håndvask".
Med tiden vil lanolinindholdet i ulden langsomt vaskes ud. Ulden vi føles mindre blød og mindre elastisk. Man kan på dette tidspunkt med fordel give sit uldtøj en lanolinkur (uldkur).