| Velkommen til min webshop |
|
Jeg hedder Jeanette og har igennem mange år haft stor interesse i legetøj og tøj til baby og børn. Først i 2008 blev det muligt for mig at gøre min drøm til virkelighed. Du sidder nu med resultatet foran dig. Jeg har selv fire børn og har derfor over mange år haft et utal af varianter af legetøj og tøj mellem hænderne. Desværre er både mine børn og jeg alt for ofte blevet skuffede. Jeg synes, markedet manglede en butik med et stort og alsidigt udvalg af legetøj, tøj og tilbehør af høj kvalitet – i helt enkle, naturlige materialer og selvfølgelig helt uden giftstoffer. Da jeg gennem årene som mor alt for ofte har oplevet legetøj som bare står og samler støv på værelset eller hurtigt bliver grimt og slidt at se på - alene af den grund, at materialerne simpelthen er for dårlige, er en stor del af mit udvalg trælegetøj , da træ har en lækker struktur, renhed og holdbarhed og samtidig også er indbydende at have stående fremme – selv i stuen, hvor dit barn jo ofte er. Jeg har også lagt vægt på produkter, som stimulerer barnets leg, fantasi og motorik, da alt for meget legetøj i dag ”overtager” legen og gør barnet til en passiv tilskuer til sin egen leg. Alt det tøj, jeg sælger, er nøje udvalgt og produceret af naturmaterialer, økologisk dyrket bomuld, ubehandlet uld og farverne er udelukkende økologiske. Legetøj og tilbehør til baby og børn er derfor selvfølgelig også kun af rene naturmaterialer, eller materialer som ikke belaster miljøet unødigt. Mine produkter har en lang levetid og kan bruges mange år frem og ligefrem gå i arv fra generation til generation netop pga. det tidløse design, den gode kvalitet og holdbarheden. Hos Ren Leg finder du spændende produkter nøje udvalgt med omtanke for dit barns velvære og udvikling mange år frem. Jeg håber, du og dit barn bliver rigtig glad for udvalget her hos Ren Leg, hvor udvalget af gode, sunde produkter hele tiden vil blive større. Så hold øje med shoppen, eller tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du besked, når der er nyheder, tilbud og herlig information fra mig. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller ønsker, så send mig en mail på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. - jeg vender hurtigst muligt tilbage til dig. Masser af smil og rigtig god leg!
|